Bland ingredienserne til marinaden, - sørg for at røre til farinen er opløst.
Stil marinaden til side.
Varm olien på en pande ved middel varme, og rist nødderne heri til de er flotte gyldne. Tag dem op med en hulske og læg dem til side på en tallerken.
Steg de snittede forårsløg (gem de snittede toppe til sidst), hvidløg og ingefær et minuts tid.
Hæld kyllingen over, og lad den stege med ved middel varme, til kyllingen er tilberedt, - det tager ca. 5-8 minutter, alt efter størrelse. Vend det jævnligt undervejs.
Tilsæt de snittede peberfrugter, toppene af forårsløg og cashewnødderne, og steg med et par minutter, - grøntsagerne skal forblive sprøde og lækre, så giv dem ikke for længe.
Hæld marinaden over og vend det godt sammen, - og lad retten varme igennem i endnu et par minutter, til marinaden tykner og nærmest glacer kyllingen og grøntsagerne.
Drys med ristet sesam, og server med kogte/stegte ris, nudler eller lignende.
