Dag 1 - aften: Opfrisk surdej.
Dag 2 - morgen: Bland rugkerner, solsikkekerner, græskarkerner, vand og opfrisket surdej i en stor skål. Lad det stå med låg.
Dag 2 - aften: Bland rugmel, hvedemel og salt i en skål. Hæld blandingen ned til de våde ingredienser.
Tilsæt maltsirup og bland det hele på en røremaskine indtil det er godt rørt sammen og har konsistens som en meget tyk grød
Smør to rugbrødsforme. Del dejen i to dele og fordel hver del i en form. Glat overfladen med bagsiden af en våd ske for at få en pæn overflade.
Stil til side med et vådt klæde og lad det hæve til omkring dobbelt størrelse - ca. 6-8 timer.
Dag 3 - morgen: Tænd din ovn på maksimal temperatur. Put brødene i ovnen og skru ned til 185 grader.
Bag brødene i 40 minutter og sæt et stegetermometer i det ene brød. Bag videre, indtil brødet når en kernetemperatur på 98 grader.
Tag brødene ud af ovnen og ud af formene med det samme. Vent, indtil de er helt afkølet, før du skærer dem.
