Find en tykbundet gryde frem, og sæt den over ved en pæn varme (kogeplade 1-9 skal den stå på 7).
Kom sukker på, og lad det smelte indtil du har en mørkebrun karamel i gryden - men det må IKKE brænde på!
Hæld så æblecidereddike ved, men pas på ikke at have ansigtet inde over gryden når du gør det. Det kan godt sprutte lidt, men falder hurtigt til ro.
Skru en anelse ned (fra 7 til 6), og rotér forsigtigt gryden lidt rundt, så sukkeret bliver helt opløst.
Du skal ikke på noget tidspunkt bruge en grydeske eller andet til at røre rundt i hverken sukker eller andet med.
Så skal gastrikken bare stå og koge indtil den bliver til en tynd sirup. Det tager normalt omkring 8-10 minutter.
Hæld den så forsigtigt op i en skål, og lad den køle af her. Den ser måske lidt tynd ud, men den tykner en del under nedkølingen, så vær ikke bekymret.
Du skal blot ikke koge den længere end 8-10 minutter, da den så bliver for tyk, og kan være svær at få ud af en flaske!
Derefter kan du hælde den op i en skoldet flaske, sætte prop i, og så kan gastrikken ellers holde sig mange måneder.
