Sprøde Boller Med Masser Af Lufthuller
  1. Hæld vand i skålen til din røremaskine.

  2. Smuldr gæren i vandet og bland rundt. Hvis du koldhæver dejen bruger du cirka 10 g gær, ellers skal du bruge 25 g gær.

  3. Tilsæt honning (eller sirup) og rør det ud i vandet.

  4. Tilsæt hvedemelet og rør rundt.

  5. Tilsæt til sidst saltet og rør det godt rundt.Det er vigtigt, at saltet ikke får direkte kontakt med gæren, da det slår gærcellerne ihjel.

  6. Sæt først K-spaden (det flade piskeris) i din røremaskine og lad den ælte dejen ved højeste hastighed i 10 minutter. Dejen skal være helt glat og meget smidig og elastisk.

  7. Skift derefter til dejkrogen og lad maskinen ælte på højeste hastighed i 10-15 minutter. Dejen er klar når den slipper siderne på skålen og samler sig på dejkrogen.Det kan også godt lade sig gøre blot at ælte i 20-25 minutter med dejkrogen, uden at bruge k-spaden først.

  8. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskabet til næste dag. Hvis du ikke koldhæver dejen lader du den hæve 3 timer ved stuetemperatur.

  9. Tag skålen med dej ud af køleskabet og lad den stå ved stuetemperatur indtil ovnen er klar.

  10. Opvarm ovnen til 250 grader med dit bagestål inde i ovnen. Lad ovnen stå i 30-60 minutter indtil bagestålet er varmet helt op. Hvis du ikke har et bagestål, så lader du en bageplade være i ovnen. Her behøves ovnen ikke at være tændt helt så længe.Du kan købe dit bagestål enten hos Bagestaalet.dk (reklamelink)

  11. Drys lidt mel ud på køkkenbordet og hæld din dej ud på bordet.

  12. Brug en bordskraber/dejskærer (reklamelink) til at 'skære' dejen ud i boller. Pas på du ikke maser luften ud af dejen. Du skal derfor arbejde så lidt som muligt med dejen.

  13. Flyt bollen over på et stykke bagepapir, som ligger på din bagespade eller et stort skærebræt, hvis du ikke bruger bagestål.

  14. Der kan være cirka 6 boller på et stykke bagepapir.

  15. Flyt nu bagepapiret med bollerne til bagestålet i ovnen, eller din bageplade.

  16. Lad bollerne bage i cirka 14-15 minutter.

  17. Tag bollerne ud af ovnen og lad dem køle af på en rist.

Course🥞Breakfast

Diets🥕Vegetarian...

Category🍞Bread

CuisineDanish

Occasions🥐Brunch📆Everyday

Season🔁Year-round

DifficultyEasy ⏰ 1h

Loading...