Lasagne Opskrift - Den Bedste Hjemmelavede Lasagneopskrift
  1. Fordel kødet jævnt på en bradepande, krydr med salt og peber, og brun det derefter i ovnen under grillfunktionen.

  2. Lasagnesauce: Sauter løg og hvidløg i olivenolie, indtil løgene er bløde og klare. Skru derefter ned for varmen, tilsæt kødet og en smule mælk, og lad det simre et par minutter. Tilsæt resten af ingredienserne, rør godt rundt, og lad saucen småsimre under låg i 2–10 timer – jo længere, desto bedre.

    Smag på saucen undervejs og justér med ekstra krydderier, tomatpuré eller flåede tomater efter behov – samt salt og peber. Hvis saucen bliver for tør, kan du tilsætte lidt mere grøntsagsbouillon. Vent dog gerne en times tid, da grøntsagerne undervejs afgiver en del væde.

    Hvis du har tid, så lad gerne kødsaucen stå i køleskabet natten over – det giver en endnu dybere og mere fyldig smag.

  3. Mornaysauce: Smelt smørret i en gryde, kom mel i og pisk, til det har samlet sig. Pisk mælken langsomt i lidt ad gangen, til konsistensen er som en sauce. Kom ost i og pisk, til den er smeltet. Smag til med revet muskatnød, salt og peber.

  4. Lasagne: Kom et lag mornaysauce i et smurt ovnfast fad. Kom derefter skiftevis lasagnesauce og -plader i fadet og slut af med sauce. Top til sidst med et lag mornaysauce og mozzarella, skåret i tynde skiver. Kom fadet i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft og bag lasagnen i ca. 20-25 minutter, til lasagnepladerne er møre med lidt bid.

Course🍽️Main Course

Diets🥩Carnivore...

Category🍝Lasagna

Cuisine🇮🇹Italian

Occasions👨‍👩‍👧‍👦Family Dinner🎉Special Occasion

Season🔁Year-round

DifficultyMedium ⏰ 1h30m

Loading...