Scan to open on your phone
Tip: click step to get into cook mode
  1. Smelt smørret i en gryde, og steg løg og hvidløg til løgene er klare. Krydr med friskkværnet peber - og evt. en smule chilipulver.Chilien giver et fantastisk bid til suppen.

  2. Drys melet over og varm igennem et minuts tid, og pisk derefter bouillonen i lidt ad gange - efterfulgt af fløden.Giv den et hurtigt opkog, og lad derefter suppen små simre i 5 minutters tid. Du kan evt. forberede grøntsagerne imens.

  3. Del broccolien i mundrette buketter. Jeg bruger gerne 2 broccolihoveder, og bruger kun toppen - stokken gemmer jeg til grøntsagsfrikadeller.Men du kan sagtens snitte stokken i små tern.

  4. Riv gulerødderne på et juliennejern, eller med en skræller til samme formål - så du får nogle fine tynde stave. Suppen skal tilberedes ganske kort, så det er vigtigt stykkerne ikke er for tykke.Alternativt kan du købe gulerødder i supermarkedet der er julienne-snittet.

  5. Hæld grøntsagerne i, og lad dem tilberede i ca. 5-7 minutter - eller til de er tilberedt som ønsket.

  6. Rør cheddarosten i til den smelter, og smag til med salt, friskkværnet peber - og evt. mere chili.

  7. Server med f.eks. sprøde brødcroutoner, suppehorn eller lignende.

Loading...